HOME
ABOUT THIS SITE
ABOUT WEEE
LOCATE RECYCLER PRODUCT RECYCLE INFO FAQ CONTACT US

 

Summary of Rules & Regulations

View the below text in your language
| Dansk | Deutsch | Eesti | Español | Français | Italiano | Latviešu | Lietuvių k | Magyar | Nederlands | Polski | Português | Slovenčina | Suomi | Svensk |

 

Hvad er WEEE-direktivet?

Direktiv 2002/96/EF om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) og ændringsdirektiv 2003/108/EF er to lovarbejder fra EU, der er blevet eller snart bliver implementeret i alle medlemsstaternes nationale ret. Disse to omfattende direktiver berører mange parter, fra producenter og forhandlere til forbrugere og genanvendere af elektrisk og elektronisk udstyr. WEEE-direktivet blev vedtaget i henhold til EF-traktatens artikel 175. Direktiver vedtaget i henhold til denne artikel fastsætter minimumskrav. Medlemsstaterne må gerne træffe strengere foranstaltninger for at nå målene. Kravene varierer således fra medlemsstat til medlemsstat.

Hvad er formålet med WEEE-direktivet?

Mængderne af WEEE-affald fra husholdningerne og erhvervslivet stiger hvert år. Det giver en række miljøproblemer, da dette udstyr kan indeholde farlige stoffer som f.eks. ædelmetaller, farlige kemikalier og toksiner, der vil forurene miljøet, hvis det ikke bortskaffes korrekt. Formålet med WEEE-direktivet er at beskytte menneskers sundhed og miljøet.

Hvad er konsekvenserne af WEEE-direktivet?

WEEE-direktivet fastsætter en række forpligtelser for producenterne hvad angår indsamling, behandling, nyttiggørelse, genbrug, genvinding, rapportering og finansiering. Direktivet gælder for nyt udstyr og erstatningsudstyr solgt efter 13. august 2005. Der skal også vedtages produktkrav, ligesom der skal tilskyndes til design og fremstilling af udstyr, der er lettere at demontere og genvinde. Udstyr, der er omfattet af direktivet, skal være let at identificere. En måde at gøre det på er at benytte WEEE-piktogrammet. Det skal være let at se, om et givet produkt er markedsført efter 13. august 2005. Dette angives med en sort streg under WEEE-piktogrammet eller med en fremstillingsdato.

Hvad er elektrisk og elektronisk udstyr?

Ved ”EEE” forstås udstyr, som er afhængigt af elektrisk strøm eller elektromagnetiske felter for at kunne fungere, og som er bestemt til brug ved en spænding på højst 1000 volt for vekselstrøms vedkommende og 1500 volt for jævnstrøms vedkommende. WEEE-direktivet skelner mellem ti kategorier:

1. Store husholdningsapparater
2. Små husholdningsapparater
3. It- og teleudstyr
4. Forbrugerudstyr
5. Belysningsudstyr
6. Elektrisk og elektronisk værktøj
7. Legetøj og fritids- og sportsudstyr
8. Medicinsk udstyr
9. Overvågnings- og reguleringsinstrumenter
10. Salgsautomater

Brug rullemenuen til venstre for at vælge EU-direktivet på dit foretrukne sprog.